Læsere af vores blog har nok ikke undgået at se, at årets julehandel står for døren. For masser af online-retailers betyder dette højsæson, hvor størstedelen af årets omsætning skal sikres.
Netbutikker frygter svigtende julehandel berettede bl.a. netavisen ComOn i sidste uge. Men hvordan sikrer du dig, at netop julehandlen også i år bliver en succes for din forretning?
Succesfulde online-annoncører har allerede indset, at målrettet indhold, som giver de besøgende nøjagtig den information eller de løsninger, som den besøgende efterspørger, er kritiske faktorer i jagten på højere konverteringsrater. Disse krav er endnu vigtigere i hårde økonomiske tider, hvor kunderne har et tættere greb om deres pengepung.
Vi har nedenfor samlet nogle af de vigtigste tips, som sikrer dig en effektiv og god julehandel 2008.
Relevans, relevans og atter relevans
Ifølge en undersøgelse fra Pew Internet & American Life Project, svarede 58% af alle amerikanske online-shoppere, at de havde oplevet frustrationer enten i form af mangelfuld information, eller direkte vildledende information, når de handlede online.
Det gælder derfor for online-forretninger om at sikre sig, at de besøgende både finder de rette produkter, når de ankommer til websitet. Samtidig er det utroligt vigtigt, at de besøgende lander på en side som ligger i naturlig forlængelse af indholdet på siden, som den besøgende ankommer fra.
Kort sagt relevant og målrettet indhold som matcher den besøgendes behov.
Uanset om dine besøgende ankommer fra eksterne PPC-kampagner eller fra e-mail / bannerlinks, så sikrer optimerede landing pages med relevant indhold, at den besøgendes interesse fastholdes. Samtidig opnår den besøgende følelsen af bekvemmelighed, som jo var årsagen til, at den besøgende valgte at benytte Internettet i sin jagt på årets julegaver.
Den besøgende føler sig bekræftet og respekteret, hvilket betyder, at første hurdle i opnåelse af den besøgendes tillid til din butik er overvundet.
Test forskellige udgaver af dine tilbud
For at være optimalt forberedt til julehandlen er det samtidig vigtigt at teste sine forskellige tilbud op imod de mange forskellige typer af besøgende, som besøger dit website i løbet af julesæsonen.
Uanset om dine tilbud er rabatorienteret, tilbyder gratis forsendelse, giver mulighed for afdragsfrihed eller du planlægger at give de besøgende ekstra services såsom indpakning, til/fra kort m.v., så vil de fleste online-retailere blive overrasket over, hvor forskelligt dine besøgende vil reagere på dine tilbud.
Der ligger derfor et stort potentiale i at teste forskellige tilbudsvarianter til forskellige segmenter, som besøger dit website i løbet af november og december.
Byd dine besøgende velkommen
Dine besøgende søger sikkerhed, tryghed og bekvemmelighed. For at opnå de besøgendes tryghed ved at handle i netop din butik, er det vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt.
Kommunikation skal naturligvis omfatte de traditionelle oplysninger om betalingsmuligheder, og sikkerhed omkring betaling. Men derudover er det vigtigt, at du kommunikerer tydeligt om din butiks politik for returnering af varer, hvor meget forsendelsen koster, hvorledes kunden kan følge varens vej fra butikken til deres hoveddør samt hvordan brugerens personlige oplysninger behandles.
Landing page tests og optimering
En effektiv måde at teste og optimere dine vigtigste salgssider frem mod julehandelen på er gennem landing page optimering.
Den høje koncentration af online-shoppere under julehandlen giver de perfekte rammer for at teste udvalgte tilbud og promotions på tidspunktet, hvor de besøgendes købsintention er på sit højeste.
Kombinationen af et højt besøgerantal i julesæsonen gør det muligt ikke kun at optimere konverteringsraterne på sitet via test af tilbud og forskellige købsfremmende budskaber men også at optimere din forretning til fremtiden igennem optimerede landing pages.