I forlængelse af vores blogindlæg i går, Farvel til det gamle Google AdWords interface, synes vi lige at I skal have mulighed for at tilmelde jer et webinar om det nye Google AdWords interface.
I følge Inside AdWords, Googles egen AdWords blog, er der en sidste mulighed for at deltage i et webinar om det nye AdWords interface den 20. august kl. 9:30 PDT, hvilket vil sige den 20. august kl. 18:30 dansk tid.
Har I ikke mulighed for at deltage den 20. august, kan I på YouTube finde en gennemgang af det nye AdWords interface. Gennemgangen varer 23 minutter og giver et godt overblik over interfacets forskellige funktionaliteter.
