Årets Search Engine Strategies konference var en utrolig stor oplevelse med masser af nye spændende indtryk og masser af interessant viden fra de mange sessions på konferencen.
Der er ingen tvivl om, at årets konference bar præg af, at Search Marketing i stadigt stigende grad bliver en integreret del af virksomheders medieplaner, og at evnen til effektivt at binde andre aktiviteter sammen med markedsføringsaktiviteter på søgemaskinerne bliver en af de vigtigste udfordringer, som annoncører står overfor i de nærmeste par år.
Samtidig tog konferencen fat på et af de mest spændende fremtidsemner for branchen med udspring i YouTube’s og andre videosøgemaskiners fremmarch nemlig optimering af videoer (VSEO), som utvivlsomt vil blive en af de vigtigste discipliner i search marketing branchen fremover.
Vi vil over de næste dage opsummere fra nogle af de mest spændende sessions på årets SES. I første omgang kan I nyde vores lille video-reportage fra årets konference her på bloggen.