Endelig er der gode nyheder fra hårdt prøvede Yahoo, der i går på deres blog annoncerede, at de nu tilbyder postnummer målrettet annoncering i USA og Canada. Sammen med Ask.com er Yahoo de eneste søgemaskiner der tilbyder postnummer målrettet annoncering.
Muligheden for at målrette annonceringen efter postnumer, betyder at Yahoo nu har et stærkt argument når de henvender sig til lokale annoncører i USA og Canada. De lokale annoncører får for alvor mulighed for at målrette deres markedsføring de områder, hvor de har fysiske butikker eller hvor deres målgrupper er bosiddende.
Google kan endnu ikke tilbyde annoncering i specifikke postnumre, men tilbyder dog annoncere inden for en x antal km radius af et postnummer. Det er naturligvis ikke helt så detaljeret, men for langt de fleste annoncører er det rigeligt detaljeret.
Som ved alt geografisk målrettet annoncering er målretning ikke 100% nøjagtig, men det er stadigvæk et meget stærkt redskab.
Der går sandsynligvis en rum tid før Yahoo’s postnummer målrettede annoncering når Danmark, hvilket rent forretningsmæssigt ikke er det store tab for danske annoncører, da Yahoo’s markedsandel i Danmark er yderst beskeden.