I Berlingske Rejseliv lørdag d. 11. oktober, 2008, blev jeg opmærksom på at der i weekenden er “Rejs 08 – Rejsemessen for kvalitetsrejser” i Øksnehallen. Det undrede mig lidt at jeg intet havde hørt om “Rejs 08 – Rejsemessen” før i lørdags, da halvdelen af min dag bliver brugt online (i særdeleshed på søgemaskinerne) og jeg nærer en generel interesse for rejsebranchen.
Derfor startede jeg et lille eksperiment hvor formålet var 1) identificere hvor meget Rejs 08 arrangørerne har gjort for at promovere rejsemessen på Google, og 2) hvor meget rejsebranchen har gjort for at følge deres print annoncering i Berlingske Rejseliv op på Google.
Rejs 08 – Usynlig på Google
Mit første handling var at foretage en Google søgning på “rejsemesse” (den søgning flest forbrugere vil anvende efter at være eksponeret for rejsemesse budskabet i eksempelvis Rejseliv). Nuvel, de 2 første organiske resultater tilhører Vagabond.info (arrangør af Rejs 08 som jeg har forstået det), men resultaterne er meget uklare. Jeg føler mig på ingen måde overbevist om at jeg finder information om Rejs 08, ved at klikke på de 2 øverste resultater. Jeg havde forventet at finde et site der hed rejs08.dk, med klar information om Rejs 08, messe datoer, åbningstidspunkter, pris, antal udstillere mv., det finder jeg ikke.
Udover klare resultater i det organiske indeks, havde jeg i det betalte indeks forventet at se en lang række annoncer for Rejs 08 – både fra arrangørerne men lige så høj grad fra messeudstillerne. Der var 1 annoncør på ordet “rejsemesse”, Travelmarket.dk (cadeau til dem), og 0 annoncører på ordet “rejs 08″. Det vil sige at ingen af de annoncører der i Berlingske Rejseliv annoncerede deres tilstedeværelse ved Rejs 08, har fulgt op på deres print annoncering på Google, hvor der er mulighed for at levere et klart budskab. “Find os på stand 33 – gode messetilbud” eller hvad budskabet nu måtte være.
Information om Rejs 08.
Rejsebranchen og annoncering på Google
Når mere end 50% af danskerne køber rejser online*, må online være én af rejsebranchens vigtigste salgskanaler, og da søgemaskinerne er kendt som et højt konverterene medie, må det nødvendigvis være ét af vigtigste online medier, hvis ikke det vigtigste.
Med udgangspunkt i 75 print annoncer i Berlingske Rejseliv lørdag d. 11. oktober, 2008, undersøgte jeg hvor mange af print annoncørerne der rent faktisk havde synlige annoncer på Google. Resultatet var at 65% af annoncørerne i Rejseliv IKKE havde synlige annoncer på Google og kun 1 af annoncørerne havde sørget for at have samme budskab/tilbud i begge medier.
Når nu annoncørerne har betalt en net sum for at blive eksponeret, hvorfor så ikke samle den ekstra trafik op som print annonceringen afstedkommer i søgemaskinerne? Det er meget sandsynligt at forbrugeren ikke har hæftet sig ved brandet men budskabet. Når forbrugeren foretager en søgning på dit budskab (eksempelvis “tilbud ferie malta”), og du ikke er tilstede, er der en stor risiko for at forbrugerens vælger en konkurrerende udbyder der er synlig på Google. Det betyder ikke bare skønne spildte marketing kroner, men også at konkurrenten nyder godt af din indsats i andre medier.
I rejsebranchen er en gennemarbejdet search marketing kampagne, et fornuftigt website/optimeret landing page og nogle gode produkter lig højt afkast på marketing investeringen. Derfor er det påfaldende at 65% af print annoncørerne i Rejseliv har fravalgt betalte annoncer i Google – et medie er skal være den største salgsgenerator i rejsebranchen.
/Andreas
* Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet 2008 (tillæg 2), 16 juni 2008.

