Posts Tagged ‘Twitter’

Twitter… Ikke det ”nye sort”, bare utålmodig glorificering!

Tuesday, March 31st, 2009

Det er her, der og alle vegne… det her Twitter! Men hvad er det..?

”Microblogging siger du?! DET må jeg have!”

Man kan ikke åbne en avis eller en blog for tiden uden at høre om det sidste nye skrig fra social 2.0 verdenen, som vi alle sammen efterhånden er dødtrætte af at høre om. Alting skal være så utroligt 2.0 og socialt for tiden, at man en gang imellem føler sig en anelse skyldig, hvis ikke man har delt den netop overståede investering i en netmelon i Irma på Facebook i bilen på vej hjem.

Og nu skal man gudhjælpe mig også Twitte fra sin iPhone hele tiden?! Men bare rolig… det bliver meget værre endnu… Apple har lige lanceret deres iPhone software opdatering til 3.0, så nu er vi 3 måneder fra at kalde alting for 3.0! Så tager vi en tur til… så skal vi se de samme konstateringer en gang til.

”Social 3.0 handler om at blive MERE engageret, og faktisk ENDNU mere social!!!”

Twitter er ikke det nye sort

Twitter er ikke det nye sort

Bottom line er at de sociale medier stadig mangler at integrere reklame i et omfang, der for dem, er økonomisk sundt og samtidigt bliver accepteret af brugeren.

Med Twitter har man overtrådt den magiske grænse, hvor jeg begynder at føle at det ikke er et medie der udfylder et hul i mit ellers veludviklede online social behov, men nærmere bare endnu en platform man kan udnytte kommercielt.

Når det er sagt, kan jeg godt se det! De seneste par år er vi som forbrugere blevet udsat for eksponentielt stigende eksponering for det ”nye sort” i form af Google, YouTube og Facebook. Vi er blevet ”ny sort junkies”, der bare skal have det næste fix, og derfor glorificeres Twitter som det ”nye sort”.

Jeg er klar over at der er massehysteri i Vesten over Twitter, og at vores Amerikanske venner har taget mediet fuldt til sig. For mig er det dog bare en måde at sprede min statuslinie fra Facebook til en masse mennesker, som ikke engang er vigtige nok til at være på min Facebook. Og så kan man sige at det handler om eksponering, men i disse dage hvor HK udsteder retningslinier for hvad man bør og ikke bør på Facebook, mener jeg at man også, selv i disse American Idols dage, bør tænke på at begrænse sig.

Det er lidt ligesom med korrekt online marketing, hellere begrænse sig til kvalitet end at skyde med spredhagl.

Jeg tror at der er et behov for Twitter, og jeg tror bestemt at der er et potentiale i at udnytte Twitter kommercielt, men jeg må altså sige at jeg har svært ved at se hvordan Twitter skal blive det ”nye sort”.

Som enhver der laver online marketing benytter og tester jeg naturligvis mediet, alt andet ville værre arrogant efterlevelse af en stædig påstand, men jeg kan med sindsro afsløre at det ikke bliver mediet der hverken nu eller i fremtiden kommer til at stjæle størstedelen af min opmærksomhed!

But prove me wrong! ;o)

//Daniel